Sådan bliver en sneaker til

Den historiske by Zlin i Tjekkiet danner rammerne om produktionen af vores håndlavede BackYard sneaker på en lille fabrik, der kan håndtere vores ønske om små batches. Håndlavet fra ende til anden af de bedste naturmaterialer hentet hjem fra udvalgte steder i Europa.

Den nøje planlagte produktionsmetode og de nøje udvalgte råvarer sikrer tilsammen den højeste kvalitet, stor slidstyrke og den bedste komfort. Der er lagt vægt på de små detaljer og hvert et trin i den komplekse fremstillingsproces af BackYard sneakers vidner om flid og passion fra vores engagerede medarbejdere på fabrikken for at sikre et fuldendt slutprodukt. En BackYard sneakers går igennem 20 sæt af hænder, inden den ender på hylderne. Fremstillingsprocessen foregår under gode arbejdsforhold, der lever op til alle EU standarder.

Sådan fremstilles et par BackYard håndlavede sneakers – step by step:

  1. Alle råvarer så som naturgummi og kanvasmateriale inspiceres grundigt for at se om de lever op til standarden, inden de tages i brug. Kun råvarer af højeste kvalitet godtages og medtages i produktionsapparatet
  2. Sålerne fremstilles af det fineste naturgummi, der ved hjælp af en speciel maskine rulles ud til et langt stykke materiale, hvorefter de forskellige såle-størrelser trykkes ud
  3. Den stødabsorberende indersål skæres helt eller delvist ud i hånden med brug af specialiserede forme. De selvsamme støbeforme, som dannede grundlag for de første produktioner tilbage i 1950’erne, bliver brugt den dag i dag.
  4. Højt professionelle syersker varetager hver deres lille del af det samlede design med limning og påsyning af små stykker specialudskårne kanvasmaterialer
  5. En specialdesignet maskine isætter ”huller” til snørebånd og logo påsyes
  6. Næste skridt i processen er at forene den øverste del af skoen med sålen. Over-sko og sål sammensættes med brug af en varm vulkaniseringsproces. Her opvarmes materialerne til 170 grader, hvorefter de smelter sammen. Processen ved varm vulkanisering muliggør, at det klæbrige naturgummi ændrer form og ved hjælp af kemisk tværbinding bliver til en slidstærk og formbar tredimensional struktur
  7. Såvel front som ydersål skæres efterfølgende fri for overskydende gummi – denne rest fra fremstillingen fjernes for at skabe ensartethed og en flot finish. Det er netop her vores BackYard sneaker får sit helt unikke udtryk med den rå og ujævne kant langs kantens sål. Intet par er ens.
  8. Et par BackYard sneakers er nu klar til afsendelse – den ilægges skokasse og nummereres med det pågældende størrelses-nummer